La Verna cave, Show-hule i Sainte-Engrâce, Frankrig

La Verna-hulen nås gennem en 660 meter lang kunstig tunnel, der munder ud i Salle de La Verna: 245 meter i diameter, 194 meter høj og 3,6 millioner kubikmeter stor. En underjordisk flod løber ind halvvejs oppe på østvæggen og forsvinder mellem blokkene ved bunden. I væggene ses den hercynske diskordans mellem palæozoiske skifre og devonske kalksten.

Den 13. august 1953 fandt Georges Lépineux, Jimmy Théodor, Daniel Epelly, Michel Letrône og Georges Ballandraux kammeret, delt i to grupper der mødtes indeni og ridsede deres navne ind. Forud var 320 meter dybe Lépineux-skaft udforsket i 1950-51, og Marcel Loubens døde den 13. august 1952. Tunnelen, der blev gravet for EDF 1956-1960, blev opgivet og senere brugt af grotteforskere.

Hallen har fået sit navn efter „La Verna-klanen“, en spejdergruppe fra Lyon, som deltog i redningsforsøgene af Marcel Loubens efter hans fald i Lépineux-skakten i 1952; han døde af sine skader 36 timer senere. Flere medlemmer af klanen, blandt andre Daniel og Pierre Epelly, Michel Letrône og Georges Ballandraux, opdagede hallen året efter.

Besøgende kan vælge mellem syv forskellige turmuligheder, lige fra en-times familieture til længere ekspeditioner. De længere muligheder kræver avanceret huleerfaring og fysisk form.

De fem opdagelsesrejsende, der nåede kammeret den 13. august 1953, ridsede deres navne ind i klippen, og signaturerne kan stadig ses. Samme hold havde sat dybderekord i Lépineux-skakten, dengang den dybeste lodrette nedstigning nogensinde.