Camp d'Attila, Arkæologisk sted i La Cheppe, Frankrig

Attilas lejr er en gallisk oppidum ved La Cheppe, en elliptisk indhegning på omkring 30 hektar, forsvaret af en vold af typen murus gallicus, 4 til 5 meter høj, med en grav foran. Målt fra graven når jord- og trævolden 10 til 12 meter med en hældning på 50 til 60 grader. Bækken Noblette grænser op til den sydlige vold, og fire åbninger gennembryder muren.

Bosættelsen opstod som en gallisk oppidum i 1. århundrede f.Kr. og tjente senere som en romersk militær installation i besættelsesperioden. Denne transformation viser, hvordan successive magter tilpassede eksisterende befæstede steder til deres egne strategiske behov.

Navnet Camp d'Attila dukker først op i 1800-tallet; tidligere hed stedet Vetus Catalaunum, det gamle Châlons, og romerske kilder kalder det Fanomin efter et Minervatempel. Adrien Sanson, Ludvig XIII's geograf, forbindes i 1600-tallet med koblingen til Attila, selvom der ikke er fundet spor af hunnerkongen. Informationstavlen ved indgangen bærer navnet og et kort over anlægget.

Stedet er stadig åbent for besøgende, men dele er privatejet, så vær opmærksom på grænsemarkører og respekter opsatte restriktioner. Komfortable vandresko er vigtige, da udforskning af voldene og det skrånende terræn kræver stabilt fodfæste på ujævn grund.

Under Første Verdenskrig tjente de gamle volde som ammunitionslager, hvilket lagde moderne krigsførelse oven på en struktur bygget til oldtidens konflikter. Denne genbrug viser, hvordan successive krige fandt nye anvendelser for de defensive fordele, dette sted gav.