Cabrenç Towers, borgruin i Serralongue, Pyrénées-Orientales, Frankrig

Cabrenç-tårnene er borgruiner på en bjergryg nær Serralongue, bestående af tre hovedstrukturer fra forskellige perioder. Selve borgstedet ligger i næsten 1340 meters højde og er præget af stenspor, mens signaltårnene var placeret i lavere højder for at støtte forsvar og beskedformidling i hele regionen.

Borgen stammer fra 800-tallet og var oprindelsen til baroniet Cabrenys; på de to nordlige toppe står et forsvarstårn fra 1200-tallet og et sekskantet tårn fra 1300-tallet. Baronerne boede her indtil 1300-tallet, og greverne af Besalús løjtnanter i Vallespir boede her indtil 900-tallet. I slutningen af 1600-tallet lod Vauban borgen sprænge som gengæld for Angelets-oprøret.

Navnet Cabrenç optræder som Cabrens i 1141 og 1396, Cabrenç i 1385 og Cabrenys i 1673; filologen Joan Coromines førte det tilbage til det latinske personnavn Caprentius. Borgen gav navn til baroniet Cabrenys, hvis besiddelser nåede Maçanet de Cabrenys i Alt Empordà. Verdaguer nævner stedet i femte sang af digtet Canigó.

Stedet nås til fods fra Lamanère ad en markeret sti på omkring to timer, op til signalstårnet i 1.287 m højde; midtertårnet ligger i 1.320 m og borgen i 1.338 m. Stien er stejl og stenet, så der kræves solidt fodtøj. Det nordlige tårn er restaureret med en gangbro, en adgangstrappe og en udsigtsplatform på toppen.

Et tårn blev specielt bygget til at sende røg- og ildsignaler, som kunne ses af andre borge og udposter i hele regionen. Under OL i 2024 blev 14 tårne i området oplyst med moderne lys, hvilket bragte dette gamle sted ind i nutiden.