Unterlinden monastery, Dominikansk kloster i Colmar, Frankrig
Unterlinden Kloster er et tidligere dominikansk nonnekloster i Colmar. Dets kirke, opført 1252–1269 og indviet af Albertus Magnus, har et træloft i skibet og et kor med syv ribbehvælv og polygonal apsis. Klostergangen har synlige træbjælker på stenkonsoller, rødt teglgulv og lyse trævitriner med hvide keramiske tallerkener og kar.
To enker, Agnes von Mittelheim og Agnes von Hergheim, grundlagde klosteret før 1232 under navnet »Unter den Linden«, og i 1245 blev det optaget i dominikanerordenen. Kirken, opført 1252–1269, blev indviet af Albertus Magnus; korsgangen og de øvrige bygninger stod færdige i 1289 under murermester Vollmar. Nonnerne forlod klosteret i 1792, og i 1849 blev der indrettet museum her.
Navnet Unterlinden kommer fra kapellet St. Johann "unter den Linden" (sub tilia), under lindetræerne, hvis navn klostret overtog. Det blev grundlagt før 1232 af enkerne Agnes von Mittelheim og Agnes von Hergheim og optaget i dominikanerordenen i 1245. I 1419 ankom tretten søstre fra Schönensteinbach, og Margareth von Maasmünster blev den første reformpriorinde.
Museet ligger i det tidligere kloster på 1, rue des Unterlinden. Korsgangen med bjælkeloft og rødt flisegulv forbinder kirken med udstillingssalene; i kirken står Isenheim-alteret. Dele af anlægget stammer fra 1200-tallet, så gulve og tærskler er ujævne visse steder.
Klosterets »Schwesternbuch« blev skrevet på latin i begyndelsen af 1300-tallet af Katharina von Gebersweiler og regnes for den ældste latinske samling af nonnebiografier, ældre end tilsvarende tyske værker. Priorinden Elisabeth Kempf oversatte den til tysk i anden halvdel af 1400-tallet for søstre uden latinkundskaber.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 95.351 bidragydere verden over.