Dolmen de la Barraca, Dolmen i Tarerach, Pyrénées-Orientales, Frankrig

Dolmen de la Barraca, også dolmen I i Mas Llussanes, er et megalitisk kammer i Tarerach omgivet af fem ortostater af lokal granit, ikke skifer. En dækplade på 3,30 m i længden og 2,35 m i bredden hviler på disse søjler og danner et omtrent trapezformet kammer, der åbner mod syd-sydøst. Mindre plader indsnævrer indgangen, og anlægget ligger i en rund høj med en diameter på cirka 6 m.

Bygget mellem det 5. og 2. årtusinde før Kristus, med de fleste strukturer dateret til omkring 3000 før Kristus, tjente stedet senere som ly efter, at dets begravelsesbrug ophørte. Navnet 'La Barraca', der betyder 'hytten' på catalansk, tyder på, at folk i senere tider brugte det som ly mod vejret.

De to dolmener ligger nær landsbyen Mas Llussanes i Tarerach; dolmen II ligger knap 200 m sydøst for dolmen I, i et stenskaos, der smelter sammen med dens høj. Dolmen I, La Barraca, åbner mod syd-sydøst og har bevaret sin dæksten på 3,30 m; dolmen II åbner mod sydvest og har mistet dækstenen. Man kommer dertil til fods over ujævn, stenet jord.

Dolmen I blev første gang omtalt af Pierre Vidal i 1921 og udgravet af Jean Abélanet i 1975. Udgravningen gav en ufærdig skive/ring af grøn sten på 65–70 mm i diameter samt en stor cardium-skal. I de tilstødende vingårde fandt man omkring ti kvartshammersten og tre tilsvarende ringe, hvilket peger på en boplads af vérazien-type.