Château de Talmont, Middelalderligt slot i Talmont-Saint-Hilaire, Frankrig.

Château de Talmont er en forfalden middelalderlig fæstning på en bakke over Talmont-Saint-Hilaire, bygget af grov grå og beige sten. Et firkantet tårn med kamtak, engang klokketårn i en kirke viet til sankt Peter, rejser sig mod himlen og fører et rødt og gult flag. Ujævne mure med røde metalrækværker på toppen skråner ned mod en lav stenmur med tegltag og små mørke åbninger.

De første befæstninger stammer fra omkring 1025, hvor Vilhelm I af Talmont, kaldet den Skaldede, lod anlægge en motte; omkring 1050 opførte han en stenborg på stedet for en forfalden Skt. Peterskirke og beholdt dens klokketårn som kernetårn. I 1138 blev borgen indtaget og brændt af Ludvig VII. Omkring 1170 udvidede Richard Løvehjerte den med en ny ringmur, runde tårne og et porttårn, og i 1372 tvang Karl V Ysabeau d'Avaugour til at underkaste sig.

Navnet stammer fra herredømmet Talmont, et delt herredømme fra 1000-tallet til slutningen af 1100-tallet mellem sire de Talmont og hertugen af Aquitaine, også greve af Poitou. Richard Løvehjerte, som havde rettigheder til slottet, jagede der med sin ven Raoul III de Mauléon. Kernetårnet bevarer træk fra et tidligere kirketårn, med et hvælvet narthex i stueetagen og et klokkekammer.

Ruinene ligger på en bakke over Talmont-Saint-Hilaire; fra landsbyen kommer man til fods til de bevarede mure, det firkantede tårn med kamtakket top og den græsklædte skråning med flagstænger. Visse murpartier har røde metalrækværker langs overkanten, og underlaget er ujævnt – se, hvor du sætter fødderne nær de brudte murkroner.

Kernetårnet stammer fra klokketårnet i en kirke viet til sankt Peter: narthex i stueetagen og klokkerummet, begge med tøndehvælv, er bevaret i det firkantede tårn, som fik en vindeltrappe. Kirken blev fjernet, fordi den ikke kunne forenes med forsvaret, sandsynligvis under Pépin, sønnesøn af Vilhelm den skallede, som blev ekskommunikeret for det.