Église Saint-Symphorien d'Avignon, Kirkebygning i Avignon, Frankrig

Église Saint-Symphorien d'Avignon er en enskibet gotisk kirke ved Place des Carmes, syv fag lang og flankeret af to rækker af syv ikke-forbundne sidekapeller. Dens flade facade af tilhugget sten har et lille rosetvindue med stjerneformet stenmønster over en spidsbuet portal. Det indre hvælv, bygget i tegl i 1836, dækker et bredt skib; orgelpulpituret bagest har et mørkt træskab med sølvfarvede piber.

Grands Carmes bosatte sig uden for Avignons mure i 1267 og opførte deres kloster og kirke. Johannes XXII påbegyndte en genopbygning i 1320, som Clemens VI fortsatte med at finansiere, og klosterkirken blev indviet den 10. april 1520. Efter et kollaps den 20. maj 1672, hvor kun facaden, koret og sidekapellerne stod tilbage, varede genopbygningen over seks år, og bygningen blev velsignet igen den 9. juli 1678.

Kirken er opkaldt efter sankt Symphorien, hvis martyrium er skildret på fire lærreder, der tilskrives Guillaume-Ernest Grève, sandsynligvis fra 1602, og i en Apoteose af sankt Symphorien af Philippe Sauvan (1780). Disse fem malerier stammer fra den tidligere sognekirke Saint-Symphorien, som blev revet ned i 1803, og hvis funktioner og navn blev overført hertil.

Kirken ligger ved Place des Carmes i den østlige del af Avignons omkransede centrum, få skridt fra Rue Carreterie. Man kommer ind fra pladsen gennem hovedportalen med spidsbue; skibet og sidekapellerne åbner sig direkte mod midtergangen. Orgelpulpituret ligger bagerst i skibet, over indgangen.

Sammenstyrtningen i 1672 skånede kun facaden, koret og sidekapellerne; genopbygningen varede over seks år, og kirken blev velsignet igen den 9. juli 1678. Derefter stod skibet under et synligt træspær til 1836, hvor det nuværende teglhvælv med lunetter blev bygget.