Église Saint-Martin, Kirkebygning i Ambierle, Frankrig

Saint-Martin-kirken i Ambierle er det tidligere kapel i et benediktinerkloster og blev genopbygget i 1400-tallet. Taget af glaserede teglsten danner et geometrisk mønster i gult og mørkebrunt. Væggene er af lysebrune tilhuggede stenblokke med et højt spidsbuevindue med stensprosser og mørkt glas. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tilføjet et klokketårn over korsskæringen.

Et benediktinerkloster viet Martin af Tours grundlagde stedet i tidlig middelalder; det blev knyttet til Cluny i 938 og reduceret til priorat i 1101. Det romanske kapel, som Odilo af Cluny opførte i 1000-tallet, brændte i 1441, og prioren Antoine de Balzac d'Entragues genopførte kirken i 1400-tallet. En ny brand i 1746 krævede reparationer, de sidste munke forlod stedet i 1788, og Prosper Mérimée optog kirken på Frankrigs første monumentliste i 1840.

Altertavlen med lidelseshistorien blev skænket til prioratet i 1476 af Michel de Chaugy, rådgiver for Filip den Gode, hertug af Burgund. Midterpartiet rummer seks polykrome valnøddeskulpturer af lidelseshistorien, fra korsfæstelsen til opstandelsen. De malede fløje tilskrives Rogier van der Weyden eller en anonym mester kaldet Ambierle-mesteren; ydersiderne viser stifterne med deres skytshelgener.

Besøg kræver forhåndstilmelding og en minimumsgruppestørrelse på fem deltagere for at arrangere guidede ture. Du kan booke gennem Alice Taverne-museet, som koordinerer adgangen til kirken.

Glasmosaikvinduerne skabt mellem 1470 og 1485 viser våbenskjoldet for Antoine de Balzac d'Entragues, biskop af Die og Valence. Denne detalje afslører kirkens forbindelse til den høje kirkelige myndighed i den æra.