Saint-Jacques Saint-Christophe de la Villette, Nyklassicistisk kirke i 19. arrondissement, Paris, Frankrig.

Kirken Saint-Jacques-Saint-Christophe de la Villette er en nyklassicistisk bygning efter tidligkristne basilikaers forbillede, opført 1841–1844 af arkitekten Paul-Eugène Lequeux. Inde adskiller to rækker kannelerede doriske søjler på firkantede baser midterskibet fra sideskibene og bærer en række høje vinduer; midterskibet dækkes af et malet kasseloft i træ. Inderst har den runde apsis tre buevinduer over et hvidt marmoralter med et forgyldt kors, og et andet mindre marmoralter står i midtergangen. Rækker af træstole med fletværkssæder fylder skibet, på et gulv af lysegrå sten med mørke flisekanter.

Allerede før den nuværende bygning stod en kirke fra 1300-tallet ved den romerske vej til Santiago de Compostela. Befolkningsvæksten efter åbningen af Ourcq-kanalen førte til en kongelig forordning af 17. november 1837, der tillod købet af grunden, og arkitekten Paul-Eugène Lequeux opførte den nye kirke fra 1841 til 1844. Koret blev udvidet i 1930–1933, og det østlige tårn blev i 1930 erstattet af to tårne med kobberkupler.

Navnet ærer to skytshelgener: Jakob for pilgrimme på vej til Santiago og Kristoffer for rejsende. Indvendigt viser glasmalerier helgener og bibelske scener, der har formet, hvordan tilbedere oplever det hellige rum.

Kirken ligger tæt på metrostation Crimée på linje 7 og station Laumière på linje 5, hvilket gør den let at nå. Besøgende bør planlægge efter naturligt lys for at se interiørdetaljer ordentligt og tjekke åbningstiderne før besøget.

Indvendigt findes et orgel fra 1860, der fik et tredje klaviatur i 2002, efter at dets tonetransmission blev elektrificeret. Denne opgradering viser, hvordan historiske instrumenter er blevet tilpasset moderne teknologi.