Église Notre-Dame-des-Pauvres, Romansk kirke i Saint-Chély-d'Aubrac, Frankrig

Église Notre-Dame-des-Pauvres er en romansk kirke i udkanten af landsbyen Aubrac, i Saint-Chély-d'Aubrac. Den rektangulære plan måler 24 gange 12 meter, uden tværskib. Det enkelte skib har arkadestøtter og et brudt tøndehvælv; den flade apsis er det eneste eksempel i Aubracs middelalderlige arkitektur. Nordvæggen er blind, de andre facader har små vinduer.

Da der mangler skriftlige vidnesbyrd om begyndelsen, foreslog Jacques Bousquet byggestart i 1162, mens Étienne Hamon daterer det ældste murværk til 1180–1200. Kirken er dokumenteret i 1216 som »ecclesia Beate Marie de Albrac«. Befæstet i 1388–1389 under Hundredårskrigen fik den sit nuværende klokketårn mellem 1453 og 1468.

Kirken betjente hospitalet i Aubrac, et stop for pilgrimme på vej til Santiago de Compostela, og navnet ærer de fattige, der blev modtaget der. Tårnet rummer "de fortabtes klokke", hvis latinske indskrift beder Maria kalde de vildfarne tilbage. Tårnet husede også klokkerens bolig med en bageovn.

Stedet ligger i 1310 meters højde i højplateauet Aubrac og er tilgængeligt til fods fra landsbyens centrum. Kirken er et af de få samlingssteder i dette højtliggende landområde i Aveyron.

Klokketårnet, opført mellem 1453 og før 1468, erstattede et ældre klokketårn, måske en kampanile fra hospitalets første tid. Allerede ved opførelsen blev der indrettet værelser i det, fordi klosterbygningerne manglede plads, og det rummede klokkerens bolig med en brødeovn. Dets klokke, kaldet "de fortabtes klokke", bærer en latinsk indskrift, der beder Maria kalde de vildfarne tilbage.