Notre-Dame-de-la-Nativité, Romansk kirke i Saverne, Frankrig

Notre-Dame-de-la-Nativité er en tidligere kollegiatkirke i Saverne, hvis ældste del er det romanske tårnportal fra 1100-tallet af rødbrunt murværk med vandrette bånd og sammenbyggede bueåbninger nær toppen. Over den store bueportal med mørk trædør sidder en urskive og en lille skulptur i en niche. Resten er hovedsagelig gotisk: toskibet langhus med lavt nordligt sideskib, kor med fem sider og et kapel indrettet i 1493 som gravkapel.

De ældste dele, herunder de nederste etager af vesttårnet, stammer fra midten af 1100-tallet, hvor kirken afløste den afsides Bergkirche som sognekirke. Det gotiske kor blev påbegyndt i tredje fjerdedel af 1300-tallet og overhvælvet omkring 1420. I 1485 ophøjede biskop Albrecht af Bayern den til kollegiatkirke for kannikerne fra Obersteigen; Hans Hammer ledede arbejdet med det nordlige sideskib og kapellet i 1492–1496, og skibet blev overhvælvet omkring 1501. I 1977 blev den fredet som historisk monument.

Kirken blev ophøjet til kollegiatkirke i 1485 under biskop Albrecht af Bayern, som flyttede kannikerne fra Obersteigen hertil; Jomfruens fødsel afløste da sankt Bartholomæus som hovedskytshelgen. I 1400-tallet rummede den flere broderskaber, hvert med eget alter. Prædikestolen fra 1495, hugget af Hans Hammer (Hans Meiger von Werde), hører til de ældste bevarede inventarstykker.

Kirken ligger i Savernes gamle bydel, vesttårnet ved et gadehjørne og portalen omgivet af en fremspringende gavlbygning. Ved indgangen ses jernbeslagene på døren og det gamle normalmål i muren med indskriften DIES IST DI HOLTZ DAU, som angav længden af det tømmer, der blev flået på Zorn.

Ved indgangsportalen sidder et gammelt jernmål indmuret i murværket med indskriften DIES IST DI HOLTZ DAU: det angav den tilladte længde for tømmer, der blev flået på Zorn. Dørens jernbeslag er lige så gamle.