Église Notre-Dame de Toute Grâce du Plateau d'Assy, Moderne kirke i Passy, Frankrig

Kirken Notre-Dame-de-Toute-Grâce på Assy-plateauet er en katolsk kirke opført 1937-1946 efter tegninger af Maurice Novarina, 1.000 meter over havet i Passy. Den er bygget af grøn Taveyannaz-sandsten, træ og skifer, og sadeltaget er dimensioneret til tung sne. Et 28 meter højt klokketårn med lille klokkekammer og ur står ved et fem meter dybt tag på otte søjler; inde fører et skib med to sideskibe frem til det halvrunde kor over krypten.

I 1935 foreslog kannik Jean Devémy, kapellan ved Sancellemoz-sanatoriet, at bygge en kirke til tuberkulosepatienterne og personalet på plateauet d'Assy, hvor der var omkring tyve sanatorier men ingen kirke. Med godkendelse fra Florent du Bois de la Villerabel, biskop af Annecy, blev der i 1937 udskrevet en arkitektkonkurrence, som den unge savojiske arkitekt Maurice Novarina vandt. Arbejdet begyndte i 1938, og råbygningen var stort set færdig før krigen; kirken blev velsignet i 1941, krypten åbnet til gudstjeneste samme år, og indvielsen fandt sted i 1950.

Kirken er viet til Notre-Dame de Grâce, en mariahengivenhed knyttet til nåden. Udsmykningen blev bestilt af kannik Jean Devémy gennem dominikaneren Marie-Alain Couturier, som mente, at hver generation må bruge den levende kunsts mestre. Rouault, Matisse, Braque, Chagall, Léger og Richier arbejdede her, valgt for deres kunnen og ikke for deres tro, hvilket udløste striden om sakral kunst.

Kirken ligger på en bjergplateau og er tilgængelig det meste af året, selvom vintervejr kan gøre kørsel vanskelig. Bygningens dybe beskyttende udhæng giver ly, og de omkringliggende vandrestier åbner fuldt ud fra sen forår til tidlig efterår.

Den store mosaik på facaden er af Fernand Léger, som også lavede kirkens keramiske tabernakel. Kunstnerne blev valgt for deres kunnen og ikke for deres religiøse praksis, et princip som dominikaneren Marie-Alain Couturier forsvarede, og som udløste »querelle de l'art sacré« blandt det franske præsteskab.