Usine Leroy, Historisk tapetfabriksanlæg i Saint-Fargeau-Ponthierry, Frankrig

Leroy-fabrikken er et tidligere tapetfabrikskompleks opført i 1913/14 på et 30 hektar stort areal ved Seinen efter tegninger af arkitekten Paul Friesé. Lagerhallen er bygget af tegl og brudsten, en del af bygningerne anvender armeret beton, og et højt ribbet vandtårn står på en kvadratisk stensokkel. En betonbjælke med de udskårne bogstaver "LEROY" spænder over en af bygningerne.

Louis-Isidore Leroy grundlagde tapetmanufakturen i 1842 på rue La Fayette 59 i Paris. Efter ekspropriationen til Chemins de fer de l'Est i 1912 købte familien grunden »Bas de la Seine« i Saint-Fargeau-Ponthierry og lod arkitekt Paul Friesé opføre en større fabrik, bygget 1913-14. Rekvireret til flymotorer under besættelsen blev den bombet 1. august 1944 og lukket i 1982.

Den tidligere fabrikshal rummer nu kulturcentret Les 26 couleurs, der åbnede i juni 2011 efter tre års arbejde af bureauet Philippe Prost. Navnet kommer fra den 26-farve trykmaskine, der står i et udstillingsrum. Anlægget omfatter også en teatersal og en restaurant.

De gamle fabrikshaller rummer nu kulturcentret »Les 26 couleurs«, indviet i juni 2011 efter tre års arbejde af bureauet Philippe Prost. Fra første sal ser man Seinens bred, hvor pramme leverede kul til dampkraftværket. Arbejderboligkvarteret Cité Leroy med sine 144 ens huse og haver ligger op til fabrikken og er stadig beboet.

Maskinen aux 26 couleurs, bygget i 1877, trykte tapetruller i 26 farver på én gang, en rekord dengang. Isidore Leroy viste den på verdensudstillingen i Paris i 1878, men som rapportør for sin gruppe kunne han ikke konkurrere; demonstrationen gav den alligevel international berømmelse. Siden 23. marts 2003 fredet som løs monument historique står den i et rum i kulturcentret.