Villa of Séviac, Arkæologisk villa i Montréal, Frankrig.

Villa Séviac er en gallo-romersk bolig omkring en gårdhave på 30 meter, omgivet af søjlegange, bag hvilke der ligger rum af forskellig størrelse og funktion. Mod nord ligger husholdningsrummene, mod øst en stor vestibule og en opvarmet modtagelsessal med apsis, mod syd et badeanlæg på over 500 m². To lyse søjleskafter står mellem de lave mure.

Fra midten af 1. århundrede e.Kr. stod en beskeden bygning her; i 2. århundrede blev en villa opført, udvidet med tiden og omstruktureret i sidste tredjedel af 4. århundrede omkring en gård på 30 meter. I begyndelsen af 6. århundrede blev et baptisterium tilføjet, og en aristokrat beboede delvist anlægget gennem dette århundrede. I 7. århundrede blev der bygget huse blandt ruinerne, og mellem 8. og 11. århundrede fandtes en kirke og en nekropol.

Badet, der tidligt i 500-tallet var over 500 m², var delt i to sektioner på hver side af frigidarium. I den vestlige del lå et tepidarium og et caldarium, hver med eget bassin, opvarmet gennem gulv og vægge, samt latriner. De østlige rum, oprindeligt opvarmede modtagelsesrum, blev i 500-tallet en kold sektion.

Stedet ligger på en højslette ved sammenløbet af Auzoue og Argentans, omkring tolv kilometer fra Eauze. Mosaikkerne, der er restaureret siden 1990'erne og i 2018 omfattede cirka 625 kvadratmeter, beskyttes af et gennemskinneligt tag på 2.070 kvadratmeter. De nordlige husholdningsrum mod pars rustica er næsten ikke udgravet.

En bronzetå, 5 cm lang og 390 g tung, fundet i 1910, tilhørte en monumental statue, som aldrig er fundet; selve genstanden er siden forsvundet. Stedet har også givet pilasterkapitæler i pyrenæisk marmor, hugget omkring 420–440, og et marmorhoved fra omkring 400.