Réserve naturelle nationale des marais de Séné, Nationalt naturreservat i Séné, Frankrig

Det nationale naturreservat Séné-marsken omfatter 530 hektar inderst i Morbihan-bugten, heraf 410 hektar reservat og 120 hektar beskyttelseszone. Området strækker sig næsten 6,5 km fra nord til syd, hvor mudderflader, der blotlægges ved lavvande, saltenge, kanaler og gamle saltpander danner en mosaik af vådområder. En træbro med rækværk fører over det lave vand og marskgræsset.

I 1720 fik kannikerne i kapitlet ved Saint-Pierre-katedralen koncession på det kongelige havområde for at anlægge saltmarsker. Efter revolutionen i 1789 blev kirkens ejendom konfiskeret, og saltmarskerne solgt; produktionen blomstrede til midten af 1800-tallet og aftog derefter på grund af faldende saltpriser, jernbanetransport og sterilisering af fødevarer. Den sidste saltbonde i Séné stoppede kort efter 1950, og reservatet blev oprettet ved dekret den 21. august 1996.

Saltenge og kystlaguner værdsættes lokalt som steder at iagttage trækfugle og opleve, hvordan landskabet ændrer sig med tidevandet. Stedet afspejler en lang menneskelig forbindelse til dette tidevandsmiljø, som stadig er synlig i, hvordan folk i dag bruger og beskytter det.

Reservatet kan udforskes ad afmærkede stier, der snor sig gennem forskellige levesteder og byder på skiftende udsigter over landskabet. Besøgende bør have solidt fodtøj på og være forberedt på blød eller mudret grund, især når man går tættere på vandkanten.

Reservatet opstod ved et køb i 1979: SEPNB erhvervede 14 hektar gamle saltpander ved Falguerec for donationer indsamlet efter Amoco Cadiz-olieulykken. Området, der i september 1980 blev klassificeret som jagtreservat, blev hurtigt internationalt vigtigt for vandfugle, hvilket førte til bekendtgørelsen om et nationalt naturreservat den 21. august 1996.