Pont de Caronte, Jernbane- og svingbro i Martigues, Frankrig.

Pont de Caronte er en næsten 1 km lang jernbane- og svingbro, der spænder over Caronte-bugten og krydser havnen. Konstruktionen har otte hovedfag og to centrale roterende sektioner, der giver store fartøjer mulighed for at passere.

Byggeriet begyndte i 1908 under ingeniør Paul Séjourné og blev udført af Schneider et Cie; banen blev åbnet 15. oktober 1915, og broen var da verdens største og tungeste svingbro af sin type. I september 1944 sprængte tilbagetrækkende tyske styrker broen og ødelagde den runde midterpille. I slutningen af 1946 blev den genåbnet over en midlertidig enkeltsporet Krupp-løftebro, og i 1954 genopbyggede Schneider et Cie svingfaget efter de oprindelige tegninger, nu med elektromotorer i stedet for benzinmotorer.

Broen optræder i slutningen af Jean Renoirs film Toni fra 1935, der foregår i Martigues, hvor Toni skydes ved broens indgang. I Robert Guédiguians Dieu vomit les tièdes (1991) samles Cochise, Frisé og deres venner i den runde midterpille under svingbroen. I 2000 fik anlægget mærket "Patrimoine du XXe siècle".

Svingdelen åbnes hver eftermiddag i cirka en time, så skibe højere end 20 m kan passere; manøvren tager 5 minutter og 7 sekunder. Kontrolhuset ligger over sporene ved drejepunktet på nordbredden. Broen bærer jernbanen Miramas–L'Estaque, så den bør ses fra bredderne frem for fra brodækket.

Den roterende del er én enkelt 114 meter lang fagværksblok, der svinger på midterpieren, ikke to adskilte sektioner. Den vejede oprindeligt 1.513 ton, heraf 400 ton mekanismer, og drejede på en bronzelinse på 83 cm. To benzinmotorer på 100 hk drev den, erstattet af elektromotorer i 1954.