Phare de Saint-Georges-de-Didonne, Fyrtårn i Saint-Georges-de-Didonne, Frankrig

Phare de Saint-Georges-de-Didonne, også kaldet phare de Vallières, er et tårn med kvadratisk tværsnit: sokkel af store granitblokke, derover mindre, let bosserede tilhuggede sten. Det er 29 m højt med en syv meter høj lanterne og har fire vinduer på øst- og vestsiden; en gesims på volutkonsoller bærer balustraden omkring kobberkuppelen, vindfløjen og lynaflederen. Indgangen er indrammet af fronton og pilastre.

Et første otte meter højt sømærke fra 1860 til at lette havneindløbet viste sig snart utilstrækkeligt. I 1898 bestilte kommunen et egentligt fyrtårn: Ponts et Chaussées-underingeniøren Émile Gabaud tegnede planerne, og entreprenøren Simon Brunet fra Grandjean udførte arbejdet, der blev afsluttet i 1902. Især på nordsiden ses stadig granatnedslag fra 1945 under kampene om Royan-lommen; tårnet blev delvist genopbygget efter krigen, elektrificeret i 1947 og taget ud af drift 28. juni 1969. Det blev fredet som monument historique 23. maj 2011 og klassificeret 23. oktober 2012.

Fyret er lokalt kendt som phare de Vallières efter klippen, det står på. Det erstattede et mærke fra 1860 på knap otte meter, som var for lavt til at lede skibe ind i havnen. Dets nordside bærer stadig spor efter granater fra kampene i 1945 om befrielsen af Royan-lommen.

Til topplatformen fører en trappe med hundrede og fireogfyrre trin, oplyst af fire vinduer på øst- og vestsiden. Fyret er åbent for besøg fra juni til september. Fra toppen rækker udsigten over en del af Côte de Beauté og den nære Médoc-kyst.

Fyret blev taget ud af drift den 28. juni 1969 og fører ikke længere skibe. Dets nordside bærer stadig spor efter granatnedslag fra kampene om befrielsen af Royan-lommen i 1945; det blev delvist genopbygget efter krigen og elektrificeret i 1947.