Opéra de Lille, operahus i Lille, Frankrig

Opéra de Lille er et teater med neoklassisk inspiration og en lys beige stenfacade. Facaden har tre mørke dobbeltdøre under tre store buede vinduer mellem høje søjler, to skulpturerede reliefpaneler ved siderne af buerne og en skulptureret figur gruppe på taget. Bygningen er af armeret beton efter Hennebique-metoden, beklædt med sten fra Soignies og Savonnières.

Efter branden i Théâtre Lequeux i 1903 valgte byen Louis Marie Cordonnier i en konkurrence; i 1907 begyndte arbejdet på 1.050 betonpæle drevet næsten 5 m ned i en udtørret arm af Deûle. Besat ufærdigt af tyskerne i 1914 bar det indskriften »Théâtre allemand«, og en første forestilling blev givet julen 1915. Efter restaurering genåbnede det i 1923.

Navnet minder om Michel-Joseph Lequeux' sal fra 1787, og gaden rue de la Vieille Comédie vidner om rådhusets scene, der blev ødelagt i 1700. Huset er medlem af Réunion des opéras de France, RESEO og Opera Europa og har siden 1. januar 2008 status som établissement public de coopération culturelle. Sæsonen blander opera, ballet og koncerter, og bygningen står siden 1999 i fortegnelsen over monuments historiques.

Operahuset ligger på Place du Théâtre og betjenes af metrostationerne Gare Lille-Flandres og Rihour. Hovedindgangen nås ad et bredt stentrin, og bygningen er siden 1999 optaget i fortegnelsen over historiske monumenter. Salens stole er røde, en arv fra den tyske rekvisition i 1914, som fratog Cordonniers projekt de planlagte blå stole.

Den tyske besættelse i 1914 satte et synligt spor: stolene er røde, fordi besættelsesstyrkerne rekvirerede det blå inventar, som Cordonnier havde planlagt til Théâtre Sébastopol. Kun loftrosetten minder om den oprindelige blå plan. Tyskerne skrev også »Théâtre allemand« på frontonen og gav omkring hundrede forestillinger, før de forlod byen i september 1918.