Ardennes massif, Bjergmassiv i det østlige Belgien og det nordlige Frankrig

Ardenner-massivet er kernen i naturområdet Ardennerne, som deles af Belgien, Frankrig og Luxembourg og fortsætter ind i Tyskland gennem Eifel-massivet. Det er en række afrundede rygge, hvor den skovklædte skråning i forgrunden delvist skjuler de højere partier bagved; marker og små lyse landsbyer ligger spredt på skråningerne. Højeste punkt er signal de Botrange på 694 m.

Massivet er den eroderede rest af en bjergkæde, der engang var lige så høj som Alperne, en vestlig del af det rhinske skiferbjergområde i den hercyniske bjergkæde. Dens halvmåneform følger de varisciske folder. Efter en lang peneplanering foryngede en kenozoisk hævning relieffet og tvang Maas til at skære gennem antiklinaler og synklinaler mellem Charleville-Mézières og Namur.

Regionen er hjemsted for flere middelalderlige abbedier som Orval, Saint-Hubert og Stavelot, der fortsat fungerer som pilgrimssteder og bevarer deres oprindelige religiøse formål. Disse klostre former landskabet og tiltrækker besøgende, der ønsker at opleve både spiritualitet og lokalt håndværk som ølbrygning og ostefremstilling.

Maas skærer gennem massivet fra Charleville-Mézières til Namur og krydser en række antiklinaler og synklinaler; den skovklædte ås i forgrunden skjuler ofte åslinjen bagved. Terrænet byder på de dale og korte stigninger, der er typiske for Ardennerklassikerne. De højeste områder ligger i provinsen Liège omkring signal de Botrange.

Den "flamske røde marmor", der blev brudt her, er ikke marmor, men en frasnisk kalksten på omkring 380 millioner år, dannet i et varmt lavvandet hav og rig på armfødder. Den findes i Spejlsalen i Versailles og på Chantilly; marmorindustrien blev etableret i Rance.