Ministry of Foreign Affairs building, Historisk regeringsbygning i 7. arrondissement i Paris, Frankrig.

Hôtel du ministre des Affaires étrangères på 37 Quai d'Orsay er en lang, symmetrisk bygning i lys sten. Den afrundede midterdel har en søjleportikus, en buet balkon over indgangen og en lav kuppel med flagstang. Fløjene har buevinduer i stueetagen, rektangulære vinduer ovenover, pilastre, tagvinduer og en balustrade. Stenen er cliquart fra Fleurys brud i Clamart.

Projektet blev startet i 1844 af udenrigsminister François Guizot; grundstenen blev lagt i 1845 i nærværelse af arkitekten Jacques Lacornée og offentlige arbejders minister Pierre Sylvain Dumon. Arbejdet blev standset af revolutionen i 1848, genoptaget under Napoleon III og færdiggjort i 1855. Der blev brugt cliquart, en luteciansk kalksten fra Fleury-bruddene i Clamart.

Representationssalene blander elementer fra antikken, renæssancen og klassicismen, udført af Séchan, Nolau og Rubé, Molknecht, Liénard og brødrene Huber. Hovedsalen Salon de l'Horloge er opkaldt efter et ur af billedhuggeren Victor Paillard; her holdt Robert Schuman sin erklæring den 9. maj 1950. De kongelige bade fra 1938 til Georg VI og dronning Elizabeth har mosaikker af Auguste Labouret og møbler af Jacques Adnet.

Bygningen ligger langs Quai d'Orsay ved Seinen og er let tilgængelig med offentlig transport. De omkringliggende gader i 7. arrondissement gør det nemt at udforske til fods og se nærliggende regeringsbygninger og historiske steder.

Hovedsalonen Salon de l'Horloge har navn efter et ur lavet af billedhuggeren Victor Paillard; før Første Verdenskrig hed den Fredssalen, og før det Kejsersalen, Festsalen eller Koncertsalen. Robert Schuman fremsatte sin erklæring der den 9. maj 1950.