Labyrinth Miró, Skulpturhave i Saint-Paul-de-Vence, Frankrig

Labyrinten Miró er en samling skulpturer og keramik, som Joan Miró skabte til Fondation Maeght mellem 1961 og 1981 og opstillede som en labyrint i en terrasseret have over havet. En hvid linje viser ruten, som Ariadnes tråd, forbi en betonbue på omkring 30 tons, en keramikvæg på 12 gange 2 meter af 468 fliser og Dea, en frugtbarhedsfigur med mave af skildpaddeskjold.

I begyndelsen af 1960'erne inviterede Aimé Maeght Miró til at medvirke på Fondation Maeght i Saint-Paul-de-Vence, og kunstneren tegnede haven som en labyrint. Miró arbejdede med keramikerne Josep Llorens Artigas og Joan Gardy Artigas samt med arkitekten Josep Lluís Sert. Værkerne blev udført mellem 1961 og 1981, blandt andet betonbuen fra 1963, muren af 468 fliser brændt i Gallifa i 1968 og bronzegaffelen fra 1973.

Ruten er markeret med en hvid linje, der minder om Ariadnes tråd, og et rundt gråt keramikbord er en hyldest til Antoni Gaudí, ligesom Park Güell i Barcelona. En grøn gargoyle forsyner et af de fire bassiner, og det kosmiske æg bærer Mirós sætning: »L'œuf cosmique polarise les incertitudes de l'ombre et de la lumière.«

En hvid linje anlagt som Ariadnes tråd markerer ruten gennem haven, men den kan gås i enhver retning. Terrænet er terrasseret mellem bjergene og havet, og den øverste terrasse nås ad trin og skråninger. Kraftige sko hjælper på ujævnt underlag.

Den hvide linje, der markerer ruten, hentyder til Ariadnes tråd fra den græske mytologi og gør vandringen til en tråd gennem labyrinten. Keramikvæggen måler 12 gange 2 meter og består af 468 fliser, der blev brændt i Artigas' værksted i Gallifa og sat op i 1968.