Fort Kronprinz, Militær befæstning i Niederhausbergen, Frankrig

Fort Kronprinz er et langt, lavt artillerifort af Biehler-typen, bygget af rektangulære sandstensblokke i beige, rosa-brune og grå nuancer, med lysere sten i hjørner og vinduesrammer. Facaden har en række små mørke rektangulære åbninger ved bunden, over dem høje buede vinduer med jævne mellemrum og nogle små kvadratiske vinduer nær venstre ende. Den flade overkant løber lige langs hele strukturen, med en skrånende skråning over og bagved.

Fort Kronprinz var et af de 14 artilleriforter, der blev bygget i Alsace på ordre fra den preussiske general Helmuth Karl Bernhard von Moltke efter Strasbourgs fald i 1870. Det følger Hans Alexis von Biehlers koncept med fritstående forter med en kanonrækkeviddes afstand omkring fæstningen; af 36 planlagte blev kun 14 opført. Røgsvagt krudt gjorde typen forældet i 1885, og fortet blev senere brugt som militært depot.

Den ortodokse kapel Saint-Sava indeni rummer vægmalerier skabt af jugoslaviske fanger under Anden Verdenskrig, der afbilder middelalderlige serbiske klostre. Disse billeder afspejler det åndelige liv og de minder, som fangerne bevarede, mens de blev holdt på stedet.

Stedet huser nu en primatologisk forskningsenhed ved Strasbourgs Universitet, der udfører undersøgelser af primaters adfærd og udvikling. Adgang til området kan kræve forudgående aftaler, da dele er dedikeret til aktiv forskning.

En ammunitionseksplosion i 1953 forårsagede betydelig skade på strukturen og resulterede i seks dødsfald, hvilket førte til et mindesmærke på stedet. Denne hændelse efterlod synlige mærker på befæstningen og tjener som en påmindelse om anlæggets komplekse efterkrigshistorie.