Col de Panissars, Bjergpas og arkæologisk sted på grænsen mellem Frankrig og Spanien

Col de Panissars er en bjergpas i 325 meters højde ved den vestlige ende af Albera-massivet, på grænsen mellem Le Perthus og La Jonquera, lige vest for bakken med Fort de Bellegarde. På passet ligger ruinerne af benediktinerprioratet Santa Maria de Panissars, bygget oven på en stor romersk konstruktion, der identificeres som Mansio Summum Pyrenaeum, samt en fransk militærkirkegård. På den skovklædte ryg ovenover står et højt firkantet stentårn.

Passet var et overgangssted allerede i forhistorien og forbandt senere de romerske veje Via Domitia og Via Augusta på et sted kaldet Summum Pyrenaeum. Pompejus rejste sit trofæ der efter sejren i Hispania; resterne blev genopdaget i 1983. Den 30. september og 1. oktober 1285 tilintetgjorde Peter den stores af Aragonien hær her Filip III af Frankrigs hær, hvilket afsluttede det aragonske korstog; Filip døde få dage senere i Perpignan.

Navnet Panissars kommer fra latin panis, brød, fordi rejsende fandt mad ved passet. I 1000-tallet blev der bygget et benediktinerpriorat viet jomfru Maria på ruten mod Santiago de Compostela; ruinerne ligger ved siden af den romerske plads. Det gamle toldtårn, tour des burots, står stadig ved passet.

Passet ligger mellem Le Perthus og La Jonquera, lige vest for og neden for bakken med Fort de Bellegarde; da landevejen og motorvejen bruger det nærliggende Perthuspas, kommer man hertil til fods. De romerske rester og den pyramideformede grænsesten nr. 567 fra 1764 står omkring 250 m vest for passet, nær reservoiret og Panissars skanse.

Udgravninger har afdækket fragmenter af et romersk monument opført af en gammel militærkommandør, som lå skjult i århundreder. Opdagelsen afslører, hvor afgørende denne bjergpassage var for militær kontrol i oldtiden.