Collégiale Notre-Dame de Lamballe, Gotisk kirke i Lamballe-Armor, Frankrig

Collégiale Notre-Dame er en gotisk kirke af grov grå sten med et højt firkantet tårn kronet af en kreneleret brystning og gennembrudt af smalle bueåbninger. Til venstre for tårnet løber en lang bygningskrop med spidsbuede vinduer under gavlforsynede tagkviste, over en mægtig kreneleret støttemur. Indeni bærer samlede søjler med udskårne kapitæler spidse ribbehvælv; en lav mørk træskærm står foran korets glasmalede vindue.

Et slotskapel eksisterede allerede i 1083, og Notre-Dame blev indviet omkring 1202 af biskop Geoffroy Hernon. I 1300-tallet indlemmede Charles de Blois kirken i forsvaret af Lamballe slot og befæstede koret med småtårne og krenelerede mure. Jean V oprettede et kollegiatkapitel med seks kanniker i 1437; slottet blev ødelagt i 1420 og igen i 1626, men kirken blev bevaret.

Pilgrimsrejser til Notre-Dame, som var vigtige i tidligere århundreder, blev forbudt under den bretonske arvefølgekrig for at forhindre spionage. I 1437 oprettede Johan V et kollegium af seks kanniker, og kirken blev en kollegiatkirke. Glasmalerier af Geneviève Asse og Olivier Debré fra 1995 pryder nu dens vinduer.

Kirken ligger i centrum af Lamballe-Armor; udefra ses det, at korets og sydfacadens kamtakkede mure og små tårne fra 1300-tallets befæstning stadig er bevaret. Om sommeren holdes der regelmæssigt guidede ture. Skibets søjler hælder under hvælvingernes tryk, et problem som eksperter vurderede gennem hele 1700-tallet.

Kirken blev befæstet i 1300-tallet og indgik i forsvarsværket omkring slottet i Lamballe, som lå, hvor parken nord for kirken nu ligger. Slottet blev ødelagt i 1420 og igen i 1626, men kirken beholdt sine krenellerede brystværn, småtårnene og en kasemat under koret.