Château de Barasc, Slot i Béduer, Frankrig

Château de Barasc, også kaldet château de Béduer, er en feudalborg over Célé-dalen i Lot. Den ældste del er et rektangulært kernetårn fra 1204, nu 25 m højt på en 8 gange 8 m base med 2 m tykke mure. Bygningerne danner et U åbent mod nord, med en hovedfløj fra 1400- til 1600-tallet og en dyb buet port i murværket.

Familien Barasc havde Béduer fra 900-tallet til 1559, hvor Dieudonné VIII faldt i kamp mod protestanterne. I 1277 gav Arnaud IV indbyggerne et af Frankrigs ældste charterbreve. Kærnetårnet stammer fra 1204; dets øverste etage blev revet ned omkring 1790 efter et revolutionspåbud mod bygninger, som kontrarevolutionære kunne bruge.

Det malede loft i Grande Salle stammer fra begyndelsen af 1600-tallet, da slægten Lostanges gjorde fæstningen til et landsted. To stenskjolde indsat i kaminen mindes brylluppet i 1457 mellem Dordé de Béduer og Jeanne de Balzac af Montal. I salen, hvor Quercys stænderforsamling mødtes tre gange, hænger en stor venetiansk lysekrone fra 1800-tallet.

Slottet er privatejet og bruges ofte til private begivenheder; der er ingen fast offentlig adgang, så spørg på forhånd, før du planlægger et stop. Bygningerne ligger på en klipperyg over landsbyen Béduer med udsigt over Célé-dalen, og indgangen vender mod gårdspladsen. Ejendommen omfatter 14 hektar eng og en indhegnet, delvist skovklædt park.

Tårnet stammer fra 1204: på en base på otte kvadratmeter efterlader dets to meter tykke mure kun fire kvadratmeter gulvareal indeni. Det var oprindeligt højere, men dets øverste etage blev fjernet omkring 1790 efter et revolutionspåbud mod bygninger, som kontrarevolutionære kunne bruge.