Château de la Flachère, Slot i Saint-Vérand, Frankrig

Château de la Flachère ligger på en bakke over sammenløbet af Azergues og Soanan i Saint-Vérand. Den rektangulære hovedbygning, genopbygget 1863–1869 i tegl og gylden sten med skifertage, har runde tårne med kegleformede tage i hjørnerne, rækker af høje vinduer og en stenindgang i midten med trin. Godset omfatter omkring 270 hektar i Saint-Vérand, Le Bois-d'Oingt og Légny.

La Flachère var i 1200-tallet sæde for en kommandørgård under Malteserordenen. Gennem ægteskaber gik den i 1584 fra slægten Paranges til Chévriers, derefter under Ludvig XV til Durand og i 1796 til Chaponay. Denne slægt lod det nuværende slot genopbygge 1863–1869 efter tegninger af Eugène Viollet-le-Duc; helheden stod færdig i 1875. I 1911 kom det gennem Constance de Chaponay til slægten Lévis-Mirepoix.

Familien Chaponay, som lod genopbygge slottet, tog deres valgsprog fra hanen i deres våben: »Gallo canente spes redit« (når hanen galer, vender håbet tilbage). De rum, de indrettede – billardrum, musiksalon, stort og lille bibliotek – blev klassificeret eller registreret som monument historique sammen med hovedtrappen.

Slottet er privatejet og ikke åbent for besøgende; i 1979 blev godset opdelt i flere ejendomme. Det ligger på en bakke over sammenløbet af Azergues og Soanan, og engene og de terrasserede avlsbygninger ses fra de offentlige veje i Saint-Vérand, Légny og Le Bois-d'Oingt.

Parken blev designet af Varey og indeholder sjældne træarter, der ikke almindeligvis findes i regionen. Et sofistikeret vandsystem løber gennem området og forsyner stadig ejendommen i dag.