Le Havre Cathedral, Katolsk katedral i Le Havre, Frankrig

Katedralen Notre-Dame du Havre er en katolsk kirke, hvis hovedbygning blev opført fra sidste fjerdedel af 1500-tallet til anden fjerdedel af 1600-tallet med elementer af flamboyant gotik, renæssance, barok og klassicisme. Den lyse stenfacade har en rundet gavl med et højt sprossevindue og tre grønne døre; til højre står det firkantede tårn med hjørnestøtter, ur og et mørkt kegleformet tag. Indvendigt dækkes det høje skib af ribbehvælv på spidsbuer, med glasmalerier over mørk træpanel og statuer på konsoller mellem vinduerne.

Den nuværende kirke blev hovedsagelig opført mellem sidste fjerdedel af 1500-tallet og anden fjerdedel af 1600-tallet efter flere beskedne tidligere bygninger. Den forener flamboyant gotik, renæssance, barok og klassicisme. Alvorligt beskadiget ved bombardementerne 5. september 1944 blev den reddet af Auguste Perret og indgik i hans genopbyggede bymidte, optaget på UNESCO-listen 15. juli 2005. Siden 6. juli 1974 har den været katedral.

Kirken var Le Havres hovedkirke og modtog gaver fra indbyggerne, byen og kongen. Mariavielsen fører en lokal ærbødighed for Notre-Dame-de-Grâce videre, ældre end byens grundlæggelse i 1517 og båret af søfolk og fiskere ved Seines udløb. Orgelet blev skænket af kardinal de Richelieu i 1637, da han var byens guvernør.

Katedralen ligger i det genopbyggede centrum tegnet af Auguste Perret, få skridt fra rådhuset. Den er et aktivt sogn og biskoppens sæde siden 1974, så besøg den gerne uden for messerne. Restaureringsarbejdet har stået på i årtier, og dele af bygningen kan være tildækket.

Klokketårnet stammer fra omkring 1520 og er ældre end resten af kirken, som hovedsageligt blev opført fra sidste fjerdedel af 1500-tallet til anden fjerdedel af 1600-tallet. Bygningens lave højde skyldes den ustabile jord i havnebyen.