Honcourt Abbey, Benediktinerkloster i Saint-Martin, Frankrig

Honcourt Kloster var et benediktinerkloster nær Saint-Martin, opført på stedet for en tidligere jagtpavillon. Dets kirke, påbegyndt i 1186 og fuldført i 1286 under abbed Conrad III, var rund med et tilstødende rektangulært kor, lig kirken i Ottmarsheim. Abbedissen i Andlau beordrede den nedrevet i 1782; i dag er intet tilbage.

Klosteret blev grundlagt i år 1000 under kejser Otto III af grev Werner af Ortenbourg med sin bror Hugo som medstifter og antog Hirsau-reformen under abbed Theoger af St. Georg (1088–1119). Burgundiske tropper under Karl den Dristige plyndrede det i 1473–74, og i april 1525 ødelagde bondeoprøret klosterbygningerne. Den sidste abbed, Paul Voltz, konverterede til protestantismen; resterne blev solgt til Andlau Kloster i 1599, som lod dem nedrive i 1782.

Klosterets navn stammer fra Hugo, dets legendariske medstifter, hvis jagtbolig lå på stedet. Hirsau-reformen, indført af abbed Theoger ved St. Georg i Schwarzwald, formede klosterlivet. Et udskåret alter, sandsynligvis af Sixtus Schultheiss, blev flyttet til kirken i Villé under bondeoprøret i 1525 og senere taget af lothringske tropper.

Stedet ligger i Saint-Martin og har begrænset tilgængelighed, da kun arkæologiske rester er synlige på jorden. Besøgende bør afsætte tid til at udforske ruinerne omhyggeligt, da der er få faciliteter eller markerede stier på ejendommen.

I 1516 lod kejser Maximilian I åbne graven for at prøve legenden om kæmpen, der var begravet der. Levningerne tilhørte Hugo, greve af Reichenberg, ikke en abbed. En lårbensknogle på 32,48 cm blev brugt som bevis; ganget med otte gav det en højde på 259 cm. Knoglerne efter medstifterne Werner og Hugo blev fundet sammenblandet.