Abbaye Notre-Dame d'Oigny, Romansk kloster i Oigny, Frankrig.

Abbaye Notre-Dame d'Oigny er et tidligere kloster for augustinerkanonikere i en skovklædt dal i Côte-d'Or, omkring ti kilometer fra Seinens kilde. Bygningerne danner et L omkring en grusgård: mure af lysebeige sten og puds, stejle tage med små rødbrune teglsten, høje rektangulære vinduer med mørke træskodder og en rundbuet dør i venstre fløj. En muret port med to kugletoppede piller og smedede jernvolutter åbner mod gården.

Klosteret begyndte i 1106, da munke etablerede deres samfund her og modtog støtte fra lokale adelige gennem jordtildelinger. Før det opnåede sin formelle status, tjente stedet som ly for vigtige religiøse skikkelser, som senere ville grundlægge en anden stor klosterorden.

Klosterets kartularium kalder det på latin »Ungiacensis, domus inclyta«, altså »Oigny, berømte hus«. Fællesskabet fulgte Augustins regel, et sjældent valg i Côte-d'Or, hvor kun Notre-Dame de Châtillon også hørte til. Dets sædvanebog, udarbejdet under abbed Constantin, blev grundlag for præmonstratenserordenens stiftelsestekster.

Klosteret er privateje, registreret som monument historique siden 1990 og ikke åbent for almindelige besøg. Bygningerne ligger i en skovklædt dal omkring ti kilometer fra Seines kilde i Oigny. Adgang er via vej; gårdspladsen og porten er synlige fra vejen.

Området blev et midlertidigt hjem for ledere, som senere ville etablere en af middelalderens mest indflydelsesrige klosterbevægelser. Denne forbindelse viser, hvordan stedet fungerede som et udgangspunkt for religiøs innovation, der ville sprede sig ud over regionen.