Château de Rastignac, Neoklassisk slot i La Bachellerie, Frankrig.

Château de Rastignac er et neoklassisk slot i La Bachellerie i Dordogne, opført i kalksten mellem 1811 og 1817 efter tegninger af Mathurin Salat, kaldet Blanchard. Midt på sydfacaden findes en halvcirkelformet jonisk portiko tilføjet i 1829, flankeret af symmetriske fløje med rækker af rektangulære vinduer. En balustrade løber langs den flade taglinje, og den lyse stenbygning grænser op til en skovbevokset park.

Bygningen blev opført mellem 1811 og 1817, og led derefter ødelæggelse i 1944, da tyske styrker satte ild til den med fosfor i fem dage. Dette angreb ødelagde betydelige dele og markerede et vendepunkt i strukturens senere historie.

Slottets navn kommer fra familien Chapt de Rastignac, hvis tidligere slot, det i 1483 omtalte «Hospitium de Rastinhaco», brændte i 1572, efter at Raymond Chapt de Rastignac og hans to brødre blev dømt ved Grands Jours de Périgueux. Det nuværende hus blev påbegyndt for Pierre Chapt de Rastignac; i 1817 bragte hans datter Zenaïde det som medgift til François Marie de La Rochefoucauld, hertug af Liancourt. Danseren Cléo de Mérode, rival til Sarah Bernhardt, boede her, mens slottet tilhørte familien Lauwick.

Slottet er ikke fuldt åbent for besøgende i dag, da det er blevet opdelt i boliglejligheder og delvist fungerer som værksted for kunstsmykker. Den udvendige arkitektur kan nydes fra de omkringliggende områder og adgangsvejen.

I 1971 udlovede amerikaneren Leslie E. Acsay 1.000 franc til den, der fastslog slottets byggeår og arkitekt. Noël Becquart, konservator ved Dordogne-departementets arkiv, vandt i 1972 ved at gennemgå forvalterens fem regnskabsbøger fra 1811–1817, som navngiver Mathurin Salat, kaldet Blanchard.