Belfry of Dunkirk, Gotisk klokketårn i Dunkerque, Frankrig.

Dunkerques klokketårn er et 58 meter højt gotisk tårn af lysebrun tegl med lysere stenaccenter, kvadratisk og trinvis opbygget. Basen er 15 meter bred og indsnævres til 8 meter i toppen, på fundamenter 1,70 meter dybe. En spidsbuet portal med tilbagetrukket dør og en mindre buet indgang ligger under en rund urskive; højere oppe fører høje smalle lydåbninger og en anden urskive til et fladt tag med et lille flag.

Her stod allerede i 1233 et vagttårn og et sømærke, med ild om natten og familien Garcia på vagt i 600 år. Omkring 1450 blev tårnet hævet til 58 meter og blev klokketårn for Saint-Éloi. Kirken brændte i 1558, da marskal de Thermes indtog byen; tårnet overlevede, og den genopbyggede kirke blev aldrig forbundet med det. Klokkespillet fra 1853 blev ødelagt i 1940.

Klokkespillet spiller automatisk hvert kvarter: på hele timen kantaten til Jean Bart, derefter «Ta lire, ta loure» til melodien «Polichinelle», Dunkerques klokkespilsmelodi og Reuze-melodien. De 50 klokker, støbt af Paccard i Annecy, hænger i tårnet, som stadig tjener som klokketårn for Saint-Eloi.

Tårnet er normalt kun tilgængeligt gennem arrangerede ture, så det er tilrådeligt at planlægge på forhånd før besøget. Klatreturen involverer mange trapper, så komfortabelt fodtøj og en rimelig form er nyttigt for dem, der ønsker at nå de øverste niveauer.

Den største klokke i klokkespillet, bourdon Jean Bart, vejer 7 ton; de 50 klokker, der blev støbt af Paccard i Annecy, vejer tilsammen 17 ton. Siden 2005 dækker de fire oktaver, og uden for koncerter lyder automatisk en kort melodi hvert kvarter.