Abbaye de la Valroy, Kloster i Saint-Quentin-le-Petit, Frankrig

Abbaye de la Valroy er et tidligere cistercienserkloster i Barres-dalen mellem Saint-Quentin-le-Petit og Sévigny, omkring 41 km nord for Reims. Ingen klosterbygning står tilbage; grundplanen blev først afdækket efter Første Verdenskrig, og nogle spolier opbevares i La Bouverie. Det synlige murværk er et cylindrisk tårn af lysegrå og blegbeige blokke med brudt top, et lille rektangulært vindue og en større uregelmæssig åbning med fremspringende sten.

Klosteret blev grundlagt i 1147 af munke fra Notre-Dame d'Igny og gennemgik en større genopbygning i 1423. Det forblev aktivt indtil dets lukning under den franske revolution i slutningen af 1700-tallet.

Klosterets latinske navn, Vallis Regis (Val-le-Roi, »Kongedalen«), henviser til dets kongelige protektion: Hugues I de Roucy og hans hustru Richildis af Hohenstaufen, datter af kejser Frederik I, grundlagde det i 1147. Munkene kom fra Igny og tilhørte Clairvaux-filiationen. Klosteret ejede gårde i La Grange-aux-Bois i Sévigny, Montigny i Nizy, La Croix i Le Thour, Écoret i Chivres, Les Mortiers i Wagnon og Herbay i Signy-le-Petit.

Det tidligere kloster ligger i Barresbækkens dal mellem Saint-Quentin-le-Petit og Sévigny, omkring 26 km nordvest for Rethel og 41 km nord for Reims, nær landsbyen La Bouverie. Ingen klosterbygning står tilbage; grundplanen blev først afdækket efter Første Verdenskrig, så led efter fundamentrester i jorden. I La Bouverie er der bevaret spolier fra klosteret.

Bombningen under Første Verdenskrig afslørede de oprindelige middelalderlige fundamenter under de senere strukturer. Denne tilfældige opdagelse gav forskere uventet adgang til detaljer om de tidligste byggeteknikker og layout.