Ligurische Grenzkammstraße, Bjergpas i De Maritime Alper, Italien og Frankrig

Ligurische Grenzkammstraße er en 63 kilometer lang ubefæstet militærvej fra Colla Melosa til forgreningen ved Colle di Tenda, for størstedelens vedkommende over 2000 meter. Overfladen af lyst grus og jord er strøet med løse sten; lave rektangulære betonblokke står langs højre kant, mens en græsbevokset, klippefyldt skråning rejser sig til venstre. Vejen krydser den fransk-italienske grænse flere gange.

Kernestrækningen blev anlagt som militærvej mellem verdenskrigene i Mussolini-tiden og holdt ved lige dengang. Forte som Forte Centrale ved Tenda-passet (1880) ligger langs kamlinjen, og de fleste højdeforte blev bygget mellem 1880 og 1940. Vejen krydser den fransk-italienske grænse flere gange, fordi grænseforløbet før 1947 delvist var et andet.

Navnet Via Marenca betyder "vejen til havet"; muldyrskaravaner transporterede salt, ansjoser, oliven og ost ad den, og saltsmugling mod saltafgiften gabelle, der blev afskaffet i 1790, førte til, at stierne forgrenede sig. Vejen var også pilgrimsrute til helligdommen Notre-Dame de La Salette, og saltet ansjos er stadig hovedingrediensen i den piemontesiske bagna càuda.

Ruten på 63 km går fra Colla Melosa til afgreningen ved Colle di Tenda, og kerneafsnittet på cirka 30 km er afgiftsbelagt for motorkøretøjer. Motorkørsel er lukket tirsdag og torsdag; cyklister og vandrere betaler intet og kan bruge vejen hele ugen. Den åbner efter snesmeltningen, om sommeren og efteråret.

Vejen krydser den fransk-italienske grænse flere gange, hvilket er mærkeligt for en militærvej, og forklares med at grænsedragningen i området delvist var anderledes før 1947. Denzels alpevejshåndbog vurderer kørslen fra svær til meget svær (SG 3-4, SG 4-5).