Royal abbey of Saint-Gildas Saint-Gildas-de-Rhuys, Benediktinerabbedi i Saint-Gildas-de-Rhuys, Morbihan, Frankrig.

Klosterkirken Saint-Gildas er den eneste tilbageværende bygning af benediktinerklosteret. Dens romanske kor fra slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet består af en central apsis med kegleformet tag, omgivet af radiale kapeller med rundbuede vinduer. Skibet blev genopbygget i nyklassicistisk stil efter 1699, og tårnet blev flyttet til vestfacaden og færdiggjort i 1705.

Ifølge hagiografisk legende grundlagde Sankt Gildas klosteret omkring 538 og ledede det til sin død i 565; mere sandsynligt er det, at munke, der hævdede at besidde hans relikvier, grundlagde det. I 1008 lod hertug Gottfred I af Bretagne munke fra Fleury under Sankt Felix genopbygge klosteret; det blev indviet den 30. september 1032 af Judicaël, biskop af Vannes. De bevarede romanske dele af kirken dateres til slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet.

Kirken rummer resterne af bretonske helgener, herunder Saint Gildas og Saint Goustan, skikkelser hvis ærbødighed formede lokal religiøs praksis gennem århundrederne. De udskårne kapitæler med geometriske og plantemotiver afslører det håndværk, munke bragte til deres daglige omgivelser.

Klosterkirken ligger i byens centrum ved place Monseigneur-Ropert i departementet Morbihan. Det romanske apsis med sine strålekapeller er den ældste bevarede del; skibet blev genopbygget i nyklassicistisk stil efter 1699. Kirken blev sognekirke i 1802, og klosterkirken har været klassificeret som monument historique siden 1840.

Filosoffen Pierre Abelard var abbed fra 1125 til 1133 og forlod til sidst efter sammenstød med munke, som han følte manglede disciplin. Hans tid her markerede et sjældent øjeblik, hvor en stor middelalderlig tænker ledede dette sted.