Abbaye de Buillon, Cistercienserkloster i Chenecey-Buillon, Frankrig

Abbaye de Buillon er et cistercienserkloster i Doubs-regionen med den enkle stenarkitektur, der er typisk for denne munkeorden. Bygningerne er designet med funktion for øje og mangler bevidst udsmykning, hvilket afspejler ordenens kerneværdier.

Grundlagt af Burcard, abbed i Balerne, på jord skænket af brødrene de Chenecey og indviet i 1134 af ærkebiskop Humbert de Scey. Kaldt «Bullio pauper» på grund af fattigdom blev det ophævet i 1536, men nogle kilder lader det bestå til revolutionen, hvor bygningerne blev solgt.

Klosterets navn optræder i gamle dokumenter som Billon, Billoy eller Billy, og fattigdommen gav det tilnavnet »Bullio pauper«. En legende fortæller, at Huberte de Scey fik et halskæde med tre rækker perler af Jomfruen for at løskøbe sin fangne ægtemand; perlerne blev opbevaret i klosteret. Glaserede gulvfliser fra kirken findes nu på Musée des Beaux-Arts i Besançon.

Det tidligere kloster ligger i en flodsving på Loues højre bred, opstrøms Chenecey-Buillon, cirka 18 km syd for Besançon. Stedet er i dag en landbrugsejendom; mellem bygningerne står kirkens apsis med tre rundbuede vinduer og et rosevindue. Abbedpalæet blev omdannet til slot, og glaserede gulvfliser fra anlægget opbevares på Musée des Beaux-Arts i Besançon.

Tilnavnet »Bullio pauper«, der er belagt i gamle dokumenter, minder om klosterets vedvarende fattigdom trods fiskeri- og græsningsrettigheder. En legende fortæller, at Huberte de Scey, hvis mand var fange, fik et halskæde med tre perlerækker af Jomfruen og betalte løsesummen med nogle perler; perlerne blev opbevaret i klosteret.