Notre-Dame de Bellaigue, Benediktinerkloster i Virlet, Frankrig

Notre-Dame de Bellaigue er et tidligere cistercienserkloster, hvis kirke fra 1100-tallet er omkring 45 meter lang og 15 meter høj, med et treskibet skib med burgundisk hvælv og syv fag rundbuede arkader på rektangulære piller med halvsøjler. Vestfacaden fra omkring 1140 har en stor rundbuet portal med trappetrin af sten, et højt midtervindue delt af en lodret stolpe og to mindre rundbuede vinduer. Kirken flankeres af et bredt tværskib og et rundt kor mellem fire forfaldne halvrunde apsiser.

Stedet begyndte som et benediktinerpriorat i 950 og blev et cistercienserkloster i 1137, da munke fra Montpeyroux etablerede deres fællesskab her. Denne forbindelse til cistercienserordenen formede klosterets udvikling og religiøse retning.

Klosterets navn kommer fra »Bellaigue«, der betyder »smukt vand«, efter bækken Vialle, som grænser op til det mod syd. Munkene fejrer fortsat liturgien på latin efter den romerske messebog fra 1962; siden 2019 står fællesskabet nær Richard Williamsons traditionalistiske bevægelse i stedet for Sankt Pius X-broderskabet.

Klosteret ligger lige nord for Virlet og kan nås ved at kontakte fællesskabet direkte på +33 4 73 52 33 26. Besøgende bør tjekke tilgængelighed på forhånd, da åbningstiderne varierer med sæsonen og fællesskabets aktiviteter.

Rundbueportalen i vestfacaden flankeres af parstillede søjler, og over den sidder et højt vindue delt af en lodret midterstolpe. Inde i kirken er graven for Archambaud VIII af Bourbon, der faldt i 1242 i slaget ved Taillebourg, og hans hustru Béatrix de Montluçon blevet restaureret; hans skjold viser det ældre bourbonske våben, en rød løve med otte blå muslinger.