Poitiers Cathedral, Katolsk katedral i Poitiers, Frankrig.

Katedralen Saint-Pierre i Poitiers er en hallkirke i angovinsk gotisk stil: et midterskib med to sideskibe af næsten samme højde og bredde, som indsnævres mod vest. Facaden af beige og grå sten har en midtergavl med et rosenvindue, flankeret af to ufuldendte tårne, hvoraf det højeste krones af en spids. Bygningen er 94 meter lang, og midterhvælvet når 27 meter over gulvet.

Byggeriet begyndte efter 1150 på initiativ af biskoppen af Poitiers og kapitlet Saint-Pierre, og katedralen blev først indviet den 17. oktober 1379. Den blev opført i syv på hinanden følgende faser uden en fast plan, og i begyndelsen af 1200-tallet blev skibets hvælv hævet fra 23 til 27,9 meter. I 1346 blev den plyndret af engelske tropper under jarlen af Derby, i 1562 beskadiget af huguenotter, og fra 1793 til 1795 tjente den som fornuftens tempel.

Endevinduet, Korsfæstelsesvinduet, blev færdiggjort omkring 1165 og viser i den nederste firpas Henrik II og Eleonora af Aquitanien, der holder en model af vinduet, ved siden af scener fra Peters korsfæstelse. Korstolene blev skåret mellem 1235 og 1257. Indtil revolutionen sørgede et kanonikkapitel for den daglige gudstjeneste her.

Katedralen ligger nord for baptisteriet Saint-Jean inden for den gallo-romerske mur, og dens vestfacade vender mod place Charles de Gaulle. Da midterskibet og begge sideskibene er næsten lige høje, læses glasmalerierne fra 1100- og 1200-tallet i koret og tværskibet bedst om morgenen. På apsiden ses mærkerne efter kanonkuglerne, der blev affyret fra klitterne under belejringen i 1569.

Branden julenat 1681 ødelagde orglet og beskadigede rosetvinduet, som blev genopbygget i 1687 i et rigere formsprog tæt på rosetvinduet i nordre tværskib i Notre-Dame i Paris. Det nye orgel blev påbegyndt af François-Henri Clicquot, som døde pinsen 1790, og fuldført af sønnen Claude-François, overleveret i marts 1791.