Castle of La Roche-Guyon, Borg i La Roche-Guyon, Frankrig.

Château de La Roche-Guyon ligger på en kridtklippe over Seinen; dets runde kernetårn er 35 meter højt og 12 meter i diameter med 3 meter tykke mure og blev opført mellem 1180 og 1200. En trappe på omkring hundrede trin, hugget ind i klippen, forbinder det med huleborgen. Ved foden af bakken har det nedre slot en regelmæssig facade af lysegrå sten, et stejlt mørkegråt tag med tagvinduer, to teglstensskorstene og et lille fremspringende tårn i venstre hjørne.

I slutningen af 1000-tallet blev et første huleborg hugget ind i klippen; Guy de La Roche tilføjede det runde kernetårn (1180–1200), 35 m højt med 3 m tykke mure, og i 1100-tallet blev en lavere herregård opført. I 1419 kapitulerede Perrette de La Rivière for Henrik V efter en seks måneder lang belejring. I 1944 havde armégruppe B under Rommel og derefter von Kluge sit hovedkvarter her indtil befrielsen 25. august.

Navnet kommer fra herrerne af La Roche, hvis ældste søn traditionelt hed Guy; roche betyder klippe. Familien beholdt borgen til slutningen af 1400-tallet, hvor den gennem ægteskab gik til Silly og videre til La Rochefoucauld, som blev ophøjet til hertuger i 1622. Siden 2010 installeres samtidsværker, som søjler af Daniel Buren, i gallerierne og på murene.

Anlægget består af to dele: det forfaldne kernetårn på kalkstensplateauet, som man går til, og det lavere slot med terrasser og køkkenhave ved Seinen. Kernetårnet og trappen med omkring hundrede trin hugget ind i klippevæggen kræver stejlt, ujævnt terræn, så afsæt tid til opstigningen. De nedre rum, blandt andet 1700-talssalonen, biblioteket og det lille teater, er den tilgængelige del af besøget.

Kapellets vestlige skib siges at svare til en helligdom, som Pience, enken efter godsets ejer, lod hugge ind i klippen efter mødet med sankt Nicaise i 3. århundrede. En merovingisk nekropol fundet på stedet vidner om et lille tidligmiddelalderligt samfund.