Mount Aiguille, kalkstentop i Vercors Regionale Naturpark, Frankrig
Mont Aiguille er en 2.087 meter høj kalkstensbutte i Vercors-massivet, isoleret af erosion af det omgivende plateau. Dens flade topeng er cirka 500 meter lang og 100 meter bred og ender i to sekundære toppe på 2.071 og 2.024 meter. Under plateauet falder 300 meter høje lodrette klipper ned til alle sider fra en base af blød kalksten og mergel.
Den 26. juni 1492 nåede Antoine de Ville, kammerherre hos Karl VIII, toppen med flere ledsagere, to præster og en notar ved hjælp af stiger og kroge fra Col de l'Aupet. På plateauet blev der holdt messe, bjerget blev omdøbt til Aiguille-Fort, og der blev rejst kors og en lille hytte. Bedriften, skildret af Rabelais i Quart Livre, regnes som alpinismens fødsel.
Gervais de Tilbury regnede den allerede i 1200-tallet blandt Dauphinés syv vidundere. Toppladden blev forestillet som en slags Eden, et område adskilt fra den almindelige verden. Navnet Aiguille-Fort, officielt givet efter bestigningen i 1492, fortrængte aldrig det ældre Mons inaccessibilis.
Den normale rute følger ruten fra den første bestigning i 1492, delvist indrettet som via ferrata af Club Alpin Français i 1878, med start fra Col de l'Aupet (1.627 m) mod vest. Bivuakering på topengen er forbudt siden 2022 i Vercors højplaters nationale naturreservat. Bjerget ligger i Chichilianne, 58 km syd for Grenoble.
Henri Giraud, chefpilot i Aéro-Club du Dauphiné, var den eneste, der landede på topengen. Han landede den 27. august 1957 med en Piper Cub og den 22. marts 1960 på ski med en Choucas Super Cub og fløj senere passagerer.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 95.411 bidragydere verden over.
