Dolmen de Goëren, megalitisk begravelsesmonument i Morbihan, Frankrig

Goërem-dolmenen er en dolmen under en gravhøj nær Blavets udløb i Gâvres, Morbihan. Grundplanen danner en ret vinkel: en 9,25 m lang nordgående gang, kantet af ni ikke-sammenføjede ortostater og tørstensmure af rullesten, fører gennem en granitplade til et 17 m langt vestgående kammer, der deles i fire rum af tværplader. Helheden er forseglet under sort ler og en aflang gravhøj, der er 28 m lang og 2,20 m høj.

Monumentet blev bygget omkring 2450 før vor tidsregning og er blandt regionens ældste megalitiske strukturer. Det blev opdaget under byggearbejde i 1963 og udgravet mellem 1964 og 1967 under arkæolog Jean L'Helgouach, hvilket førte til dets klassificering som historisk monument i 1965 og overførsel til statseje i 1970.

Navnet kommer fra bretonsk Taol-vaen ar Weremm. Ti plader bærer ristninger af rektangulære kartoucher med V-bøjet overkant, delt af en midterlinje og fyldt med prikker, cirkler eller streger; ingen er ens, og de tolkes som idoler. Kammeret er rigere dekoreret end gangen, og gangens anden venstre pille er også ristet.

Anlægget ligger i et boligkvarter nær Blavets udløb; gangen åbner mod syd, og kammeret løber mod vest, så den lave indgang ses bedst om morgenen. To dækplader er fjernet og kastet fremad, så indgangen er delvist styrtet sammen. Kammeret er 17 m langt, men kun 1,60 m bredt og 1,25-1,50 m højt; høje besøgende må bukke sig.

Kammeret er delt i fire rum af tværgående plader, og det sidste er lukket over hele bredden af to parallelle plader. Arkæologer forbinder denne dobbelte lukning med én enkelt brug af graven. Ti plader bærer ristninger af kartoucher med V-bøjet top, fyldt med prikker, cirkler og streger, tolket som idoler.