Château de Lusignan, Slotruiner i Lusignan, Frankrig

Château de Lusignan er en fæstningsruin på en smal odde omgivet af dybe dale. Tilbage er dele af kernetårnet, basis af Tour Poitevine, cisterner, kældre, et trappetårn i muren og fundamentet af en moutardier samt hele murpartier, der ligger op ad klipperne.

Hugo II af Lusignan påbegyndte slottet i anden halvdel af 900-tallet; Henrik II Plantagenet nedrev det i 1168, og Hugo VIII genopbyggede det fra 1171. Johan af Berry moderniserede det i slutningen af 1300-tallet. Henrik III beordrede nedrivning i 1586, og kun Tour Mélusine stod til 1622; i 1700-tallet lod greven af Blossac det jævne med jorden for at anlægge en offentlig park.

Lokal tradition tilskriver opførelsen af slottet vandånden Melusine, som byggede det til sin mand Raymondin. Munken Pierre Bersuire nedskrev omkring 1342–1350, at hun blev set nøgen og forvandlet til en slange, som siges at vise sig, hver gang slottet skifter herre. I hertugen af Berrys Très Riches Heures er hun afbildet som en bevinget drage over Tour Poitevine.

Stedet ligger på en smal tange omgivet af dybe dale og nås fra byen ad en lindeallé, der fører til en terrasse med udsigt over dalen. Murpartier ligger op ad klippevæggene, og underlaget er ujævnt, så solidt fodtøj er nødvendigt. Tilbage er dele af kernetårnet, foden af Tour Poitevine, en cisterne og indgangen til en lukket underjordisk gang.

Slottet tjente som fængsel for Jacques Cœur og den kommende Ludvig XII. Den del, som Vauban forstærkede, blev senere fængsel igen, derefter folkeskole og turistkontor. I hertugen af Berrys Très Riches Heures viser miniaturen for marts slottet, med Melusine som en bevinget drage over det højre tårn.