Chateau de la Hunaudaye, Klassificeret historisk monument og borg i Plédéliac, Frankrig.

Château de la Hunaudaye er en granitruin på en ø omgivet af en bred voldgrav i Plédéliac, nået via en vindebro. Den uregelmæssige femkantede plan markeres af fem runde tårne forbundet af ringmure; vesttårnet og sydøsttårnet er fra 1200-tallet, de øvrige tre fra omkring 1400. Mod vestmuren ligger den forfaldne beboelsesfløj med en 18 meter lang sal, en renæssancetrappe og en hvælvet kælder.

Olivier Tournemine lod opføre en første borg i 1220 med hertugens tilladelse for at overvåge Penthièvres østgrænse mod Dinan. Engelske soldater og Jean de Montforts tropper ødelagde den i 1341 under den bretonske arvefølgekrig. Pierre Tournemine begyndte genopbygningen i slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet og føjede tre tårne til to bevarede. Anlægget blev plyndret under revolutionen og sat i brand i 1793.

Navnet stammer fra familien Tournemine, herrerne til La Hunaudaye, som ejede borgen i tre århundreder og stod på Penthièvres side under den bretonske arvefølgekrig. I det sydøstlige tårn er relieffer med religiøse motiver længe blevet set som spor efter et borgkapel; nu tilskrives de fængslede munke, som huggede dem under deres fangenskab.

Ruinene ligger på en ø i en bred vandgrav, som man når via en vindebro, der stadig fungerer som indgang. Stedet kan besøges mod betaling fra begyndelsen af april til begyndelsen af november. Terrænet er græsdækket og ujævnt med lave murrester og blottede tærskler, så solidt fodtøj er en fordel.

Det sydøstlige tårn blev længe anset for et slotskapel på grund af religiøse relieffer indeni. Nu betragtes det som et fangehul, hvor fængslede munke sandsynligvis lavede reliefferne. Borgen ligger i en sumpet sænkning, som siden 300-tallet har rummet en gallo-romersk militærlejr.