Apocalypse Tapestry, Uldtapet i Angers, Frankrig

Apokalypsetapetet består af seks uldpaneler vævet i Paris mellem 1377 og 1382, nu udstillet i en sal på Château d'Angers. Hvert panel er omkring 24 meter bredt og 6,1 meter højt, og de seks rummede oprindeligt 90 scener med skiftevis røde og blå baggrunde. Man ser engle med glorie, der holder lange stave, røde skællede drager gennemboret af lanser, og ved venstre kant en lys arkitektonisk ramme.

Ludvig I, hertug af Anjou, bestilte tapetet omkring 1373 hos den parisiske købmand Nicolas Bataille, som lod det væve i Robert Poinçons værksted efter tegninger af Jean Bondol, Karl Vs hofmaler. Det blev færdigt i 1380 eller 1382 til en pris af 6000 francs. René af Anjou testamenterede det til katedralen i Angers i 1480; i 1954 blev det flyttet til slottet i Angers.

Navnet stammer fra Johannes' Åbenbaring, hvis anglo-franske gotiske cyklus Ludvig I valgte, delvis efter et håndskrift lånt af hans bror Karl V i 1373. I katedralen i Angers blev tapetet rullet ud ved påske, pinse, allehelgensdag, jul og sankt Mauritius, byens skytshelgen. I 1400 prydede det ærkebispedømmet i Arles ved hertug Ludvig II's bryllup.

Tapetet hænger i et galleri, der blev bygget til det i 1954 af arkitekten Bernard Vitry på Angers' slot, med lys- og ventilationsstyring tilføjet mellem 1990 og 2000. De seks dele er hver omkring 24 meter brede og 6 meter høje, så afsæt tid til at gå hele længden igennem og følge scenerne i rækkefølge.

Tapetet overlevede revolutionen, kun fordi det var vævet i uld og ikke silke eller metaltråd: mange middelalderlige tapeter blev brændt for at genvinde deres guld og sølv. Kannik Louis-François Joubert fandt det i 1848 i et fugtigt rum på det gamle præsteseminarium i Angers, delt i femten dele og 58 scener monteret fire og fire uden orden.