Narbonne Cathedral, Katedral i Narbonne, Frankrig

Katedralen Saint-Just og Saint-Pasteur i Narbonne er en ufuldendt sydgotisk kirke påbegyndt i 1272: kun koret med sidekapeller står, skib og tværskib mangler. Hvælvingerne når 41 m, Frankrigs fjerdehøjeste. Udenfor præges billedet af lys beige sten, et firkantet tårn med ottekantet spir, røde teglsten, stræbebuer og høje spidsbuede vinduer med mørkt blændingsværk; indeni mødes ribbehvælvinger over et alter med forgyldt altertavle og glasmalerier i blåt, rødt og hvidt.

Byggeriet startede i 1272, men byen nægtede at rive sine mure ned for nødvendige byggematerialer, hvilket efterlod projektet uafsluttet. Denne ufuldstændighed er stadig et karakteristisk træk ved bygningen i dag.

Katedralen er viet til de unge spanske martyrer Justus og Pastor; i 782 blev kirken viet til dem i stedet for den tidligere indvielse til sankt Genesius. I korsgangen kan man se to romerske søjler fra forummet, som er genbrugt i skibet, og det stort set restaurerede klokketårn fra 800-tallet til ærkebiskop Theodard.

Katedralen ligger i centrum af Narbonne nær Canal de la Robine; klostergangen og de tilstødende arkæologiske steder er klassificeret separat og nås fra samme karré. Kun koret er færdiggjort, så besøget er kort: hvælvingerne på 41 m, midterskibet på 15,20 m i bredden og koret på 60 m i længden ses i ét gennemløb. Det stort set restaurerede Theodardtårn fra 800-tallet ses fra klostergangen.

Det gotiske kor var kun tænkt som korsskæring i en meget større korskirke. Bymuren lå for tæt på til, at skibet kunne bygges, arbejdet stoppede efter 1354, og koret, der stod færdigt i 1332, har siden fungeret som hele kirken.