Abbaye Saint-Pierre de Beaulieu, Romansk kloster i Beaulieu-sur-Dordogne, Frankrig

Abbaye Saint-Pierre de Beaulieu er en tidligere benediktinerklosterkirke, bygget fra slutningen af 1000-tallet til begyndelsen af 1200-tallet. Dens treskibede langhus har tøndehvælv over midterskibet og krydshvælv i sideskibene, med en let forhøjet korsskæring under en kuppel. Østenden har et kor med omgang og tre radiale kapeller, og sydportalen rummer et udskåret tympanon, der er cirka 5,80 m bredt og 4,30 m højt.

Raoul de Turenne, ærkebiskop af Bourges, grundlagde klosteret i 855 på familiejord kaldet Bellus Locus, med tolv munke fra Solignac og relikvier af helgenene Primus, Felicianus og Felicitas hentet i Rom. I 1076 blev klosteret underlagt Cluny; under abbed Géraud II (1097–1119) blev en ny kirke påbegyndt før 1130, først koret, tværskibet og skibets sidste fag. Fra 1160 fulgte skibets sydside og sydportalen, mens vestfacaden og de to første fag først blev færdiggjort i 1200-tallet.

Det sydlige våbenhus, opført omkring 1130-40, rummer et tympanon på cirka 5,80 m i bredden og 4,30 m i højden, båret af en midterpille. Kristus sidder med udstrakte arme, og engle bærer korset og Arma Christi frem bag ham; da sjælevejningen mangler, læses scenen som Kristus i majestæt på opstandelsesdagen, ikke som den yderste dom.

Interiøret rummer mange historiske liturgiske genstande, herunder middelalderlige relikvieskrin og religiøse kunstværker, som besøgende kan undersøge, mens de går rundt. At tage sig tid til at bevæge sig langsomt giver dig mulighed for at lægge mærke til de udskårne detaljer i hele rummet.

Tympanonet i sydportalen, cirka 5,80 m bredt og 4,30 m højt, bæres af en midterpille. I modsætning til de fleste yderste domme mangler ærkeenglen Mikael, der vejer sjæle, og adskillelsen af frelste og fortabte: Kristus sidder med udstrakte arme, engle bærer korset og andre arma Christi frem, og en engel rækker ham en ottekantet krone.