Oppidum d'Entremont, Keltisk arkæologisk lokalitet i Aix-en-Provence, Frankrig

Oppidum d'Entremont er et 3,5 hektar stort arkæologisk sted på et trekantet plateau ved den sydlige ende af Puyricard-plateauet, 3 km fra Aix-en-Provence. Det højeste punkt er 367 m, med klipper mod syd over Arc-dalen. To murindhegnede bosættelser, Habitat 1 og Habitat 2, ligger på plateauet; lave mure af grå stenblokke danner rektangulære indhegninger på bar jord.

Entremont blev beboet mellem 180 og 170 f.Kr. som hovedstad for salyerne, en keltisk-ligurisk sammenslutning. I 123 f.Kr. indtog den romerske hær under Gaius Sextius Calvinus oppidum; kong Teutomalios flygtede til allobrogerne. Indbyggerne flyttede til den nye romerske by Aquae Sextiae, og omkring 90 f.Kr. var plateauet helt ubeboet.

Navnet Entremont dukker først op i middelalderen som Antremons, latiniseret Intermontes; det stammer sandsynligvis fra familien Tramonto, der ejede et tårn på sydskråningen, selv om et dokument fra 1233 nævner Intermundo. Hvad salyerne selv kaldte deres by, vides ikke. Udgravningerne i 1940'erne gav siddende krigere med hånden på en fjendes afhuggede hoved, kvindefigurer og heste, alle hugget i finkornet lokal kalksten med spor af maling.

Besøgende bør have komfortable sko på, da stedet ligger på forhøjet terræn med ujævnt underlag overalt. Adgang er til fods, og besøg tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen giver det bedste lys til at udforske ruinerne og forstå layoutet.

Udgravninger afslørede omhyggeligt udskårne stenskulpturer, der afbilder menneskelige ansigter og figurer, hvilket afspejler disse tidlige samfunds kunstneriske færdigheder. De bedste eksempler hviler nu i Musée Granet i Aix-en-Provence og afslører overraskende raffinement i deres visuelle kultur.