Château d'Azay-le-Rideau, Renaissance-slot i Azay-le-Rideau, Frankrig

Château d'Azay-le-Rideau ligger på en ø i Indre; de lyse kalkstensmure hviler på en flad stensokkel lige over vandet. Det stejle mørke skifertag bærer udsmykkede tagvinduer og slanke spir, i hjørnet står et rundt tårn med kegleformet tag og længere væk et mindre rundt tårn. Rækker af rektangulære vinduer, nogle med røde træskodder, løber over facaden, og hugget sten pryder de øvre dele. Kun syd- og vestfløjen blev bygget, deraf den L-formede plan.

Gilles Berthelot, Frankrigs skatmester og borgmester i Tours, lod det nuværende slot opføre fra 1518 på stedet for en middelalderlig fæstning, der brændte i 1418. Anklaget for underslæb efter henrettelsen af sin fætter Jacques de Beaune flygtede han i 1527, og den ufærdige bygning blev konfiskeret i 1528. Frans 1. gav det til Antoine Raffin i 1535; kun syd- og vestfløjen blev færdiggjort, deraf den L-formede plan.

Slottets navn minder om dets middelalderlige fortid: efter branden i 1418 hed byen Azay-le-Brûlé indtil 1700-tallet. Indvendigt viser den monumentale trappe medaljoner og kongelige insignier, som blev dækket til under revolutionen og genoprettet i 1800-tallet. Biblioteket og salonen har bevaret deres udskårne træpaneler, anbragt omkring 1825–1826.

Slottet ligger på en ø i Indre, forbundet med byen via en bro; rundvisningen går gennem syd- og vestfløjen, de eneste opførte, hvorfor planen er L-formet. Den monumentale trappe indtager sydfacadens midterparti, og dens tagvindue er trukket tilbage i forhold til de øvrige. Området omfatter park, voldgrave, kapel, avlsbygninger og et vandspejl.

Den centrale ærestrappe blander italiensk renæssance og fransk arkitektur på en usædvanlig måde. Denne kombination af to designtraditioner gør trappen til et bemærkelsesværdigt træk i hele slottet.