Church of Agia Sofia, Kirkebygning i Monemvasia, Grækenland

Agia Sofia Kirke er en byzantinsk korskirke med kuppel, opført i Monemvasias øvre by. Hovedrummet måler 14 gange 14 meter, og kuppelen, der er syv meter i diameter, har seksten vinduer. Otte søjler skubbet ud til siderne gør skibet til ét rum, med kapeller i de fire hjørner, en tresidet apsis mod øst og en toetages narthex mod vest.

Hagia Sophia går tilbage til omkring 1150, da Monemvasia bredte sig over klippen efter at have slået normannerne tilbage i 1147. Den var først viet til Panagia Hodegetria. Under det første venetianske styre (1463–1540) overgik den til katolske præster; i den første osmanniske periode (1540–1690) blev den Fethiye-moskeen, freskerne blev kalket over, og et minaret blev rejst. I 1690–1715 var den igen katolsk klosterkirke, indtil 1821 moské, og blev derefter viet til Den Hellige Visdom.

Kirken var oprindeligt viet til Panagia Hodegetria, men fik navnet Hagia Sophia, Den hellige Visdom, efter 1821, da minareten blev revet ned, og den kristne gudstjeneste blev genoptaget. Freskerne i koret fra 1100-tallet viser scener fra sankt Nikolaus' liv og knyttes til de relikvier, som italienske købmænd tog fra Myra i 1087 og førte gennem Monemvasias havn på vej til Bari.

Kirken ligger i Monemvasias øvre by og nås til fods gennem den middelalderlige bosættelse; opstigningen foregår ad trapper og smalle passager. Bær solidt fodtøj, og afsæt tid til opstigningen, især i varmt vejr. Hovedrummet måler 14 gange 14 meter, så interiøret er kompakt.

Lag af vægmalerier synlige indeni afslører, hvordan religiøs kunst blev malet over og senere afdækket, efterhånden som bygningen skiftede hænder. Disse visuelle spor fortæller historien om stedets religiøse forvandlinger mere direkte end skrevet historie alene.