Pelasgic wall, Gammel forsvarsmur i Athen, Grækenland

Den pelasgiske mur løber langs den vestlige skråning af Akropolis som en forsvarsstruktur bygget af store stenblokke, der er sat sammen uden mørtel. Dele af denne mur er stadig synlige i dag nær indgangen til Propylæerne og viser, hvordan den blev konstrueret i den mykenske periode.

Arkæologiske data daterer murens opførelse til mellem 1300 og 1200 f.Kr., da Akropolis' top blev jævnet og omgivet af en 6 m tyk befæstning i kyklopisk murværk, med en kilde i en klippespalte på nordsiden. Paroskrøniken angiver, at athenerne fordrev Peisistratiderne fra "Pelasgikon teichos". Herodot fortæller, at pelasgerne fik landet under Hymettos som gengæld for muren.

Antikke forfattere tilskrev bygværket pelasgerne, et følgrekisk folk, som blev tillagt at have jævnet Akropolis' top. Thukydid og Aristofanes kalder klippens vestlige fod for »Pelargikon«, et ordspil med »storkemuren«. Herodot beretter, at landet under Hymettos blev givet til pelasgerne som løn for muren.

Murens sektioner ses bedst fra foden af Akropolis' skråning, især nær indgangen til Propylæerne, hvor fragmenterne er mest synlige. Planlæg at bruge tid på at gå rundt i dette område for at bemærke de forskellige konstruktionslag, og hvordan de passer sammen.

Thukydid og Aristophanes kaldte muren »Pelargikon«, som betyder »storkemur eller -sted«, et ordspil på det meget lignende navn Pelasgikon. Navnet henviste til murlinjen ved Akropolis' vestlige fod, ikke til befæstningen på toppen.