Temple of Apollo at Aegina, Antikt græsk tempel i Aegina, Grækenland

Apollontemplet på Aegina er en forfalden dorisk peripteros nær øens hovedhavn. Dets fundament måler cirka 18,75 × 34,28 meter, lidt bredere end Afaiatemplets. Af de oprindelige 6 × 11 eller 6 × 12 søjler står kun én ufuldstændig søjle fra opisthodomos tilbage, og den gav navn til Kolona-odden.

De synlige rester tilhører næsten udelukkende en dorisk peripteros opført mellem 520 og 510 f.Kr., muligvis efterfølgeren for et tempel fra begyndelsen af 6. århundrede f.Kr. Ødelæggelsens tidspunkt er ukendt; et kort fra venetiansk tid kalder allerede stedet Cap de Conon, formentlig en forvanskning af Cap de Colonne. Vinteren 1828–1829 lod den amerikanske læge Samuel Gridley Howe flygtninge nedrive det resterende for at bygge en ny mole i havnen; kun fundamenterne og én søjle blev tilbage.

Pausanias nævner templet først i sin beskrivelse af øen, og senere rejsende tillagde det fejlagtigt Afrodite, Artemis, Hekate eller Athene. Stedet gav navn til næsset Kolona, belagt siden 1500-tallet, og til kvarteret omkring. I 2024 blev resterne af et purpurfarvningsværksted fra bronzealderen gravet ud ved templet.

Stedet ligger på en høj, der er let at nå fra havneområdet, med udsigt over byen og vandet. Morgensbesøg giver det bedste lys til fotografier og en roligere oplevelse med færre mennesker.

Odden og kvarteret omkring hedder Kolóna efter den eneste bevarede søjle, et navn der er belagt siden 1500-tallet. På et kort fra venetiansk tid står stedet som Cap de Conon, sandsynligvis en forvanskning af Cap de Colonne, hvilket viser, at templet allerede da var ødelagt.